Starbuck's memories vol. 2

Haha endnu engang må jeg sige at jeg er overrasket over "the chinese way"; for det første fordi nettet stadig ikke virker, og gud ved hvornår det kommer til at virke igen - Becky hun har fortalt os at der er noget galt med kablerne, så ingen ved, hvornår nettet er tilbage. Hehe så jeg har bare ét spørgsmål: hvor tror i li jeg sidder nu og drikker en dejlig dobbelt expresso? ;) svært spørgsmål ikk?
Jeg må sige at sidste indlæg, efter en gennemlæsning fra min side, godt nok er en smule rodet, hvilket jeg vil prøve ikke at lade ske igen. Det, der var hovedemnet i det indlæg, var Kathrines og min oplevelse både under og efter hot pot, hvilket jeg ikke har tænkt mig at gå mere i dybden med. Den ting som Kathrine ikke fik skrevet færdig før jeg overtog igen, og hurtigt måtte lave en afslutning, var, at alle drengene plus mine og Anna-Kristinas roomies havde valgt at tage til Beijing den weekend, fra fredag til søndag. Personligt følte jeg ligesom Kathrine, at det var lidt for hurtigt at tage til Beijing efter kun én uges ophold i Tianjin. Jeg kender knapt nok byen endnu og jeg skal jo være her et halvt år, så li pt. har jeg ikke travlt :) Men selvfølgelig anderkender jeg, at man kan have forskellige meninger om den sag. Hvis i gerne vil læse om de andres tur til Beijing, kan jeg anbefale Kristines blog: www.kristineikina.blogspot.com hvor hun har skrevet om turen, men hvor hun ligesom mig også skriver om sine oplevelser og indtryk i Kina ^^ Enjoy!

Nå men videre til det jeg egentlig gerne ville bruge det her indlæg til at snakke om; idag har vi været i babyclass, beginners' class, kindergarten, pree-school og primary-school sammen med Becky. Her har vi set lokalerne og mødt de lærere, som har de forskellige klasser. Den første ting jeg vil sige om de indtryk jeg har fået af alle disse forskellige klasser er, at de har en meget anderledes måde at gøre det på. Dette kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, men forskellen er så markant og stor, at det virkelig er overvældende. Specielt babyclass, beginners' class og kindergarten er meget specielle. Her har man indrettet det sådan, at hver klasse har deres specielle lokale de altid opholder sig i, og dette lokale har så et tema. Sådan et tema kan være Hello Kitty, Svampebob Firkant, Andersine og Anders And, forksellige kinesiske byer, porcelæn og andre mærkværdige ting - i kan vel næsten regne ud, hvor overraskede vi alle blev (for drengenes vedkommende også meget chokeret, og nærmest skræmt) når vi trådte ind i et helt pink lokale fyldt med Hello Kitty og al muligt legetøj. Åh jo det er gode børneforhold i den kinesiske verden.
I primary og pree-school er det imidlertid fuldstændig anderledes; her er alle lokalerne ens, og de er meget bare. Der er reelt bare de normale ting, som der plejer at være inde i et klasselokale, bortset fra sponsorgaverne, de små enmands skolepulte og det lille vindue, hvor lærere og forældre kan stå bag, og observere undervisningen, uden at man kan se det inde fra klasselokalet (i bedste csi-stil i deres forhørslokaler). En lille sidebemærkning til hele "overvågningssystemet" skal det lige siges, at der både i babyclass, beginners' class og kindergarten er installeret webcamera som optager vores undervisning, sådan så lærere og forældre kan se det inde på internettet - pænt skræmmende ikk?! En endnu mere "skræmmende" ting er at jeg skal ned i kindergarten xD hahaha yes sir jeg skal ned og lege med 5-6 årige børn det næste halve år, mens jeg forsøger at lære dem engelsk. Jeg må nu sige at jeg er pænt optimistisk og positivt stemt, og jeg er sikker på det nok skal blive godt og udfordrende, selvom det er mindre børn, jeg har med at gøre.
Der har dog været flere fra mit hold, som har været lettere negative omkring hele det her system, specielt fordi størstedelen af os skal være i kindergarten. Lige nu ser det ud til, at det kun er Kathrine (pree-school), Mette og Maria (begge primary school), som ikke skal undervise i kindergarten. Heldigt for dem kan man vel sige, men selvom de negative bølger herovre har været pææænt heftige, så må jeg sige, at det er svært at afgøre, hvad der sådan er "det bedste" at få, da ingen af os har observeret undervisningen eller selv skullet undervise. Min filosofi (og også min mors ;) ) er, at man bare skal tage det som en oplevelse og prøve at få det bedste ud af situationen - som udtalt af en rigtig optimist ^^ Dog siger jeg ikke at man skal affinde sig med en situation, som er af h til, men man skal alligevel ikke dømme for hurtigt :) Nå nu går jeg vist helt i selvsving over det såh let's move on!
Imorgen skal vi observe reel undervisning, når børnene i babyclass, beginners' class, kindergarten og pree-school begynder i skole - tror først at det er efter imorgen at det reelle indtryk af, hvad det er jeg skal lave virkelig kommer til udtryk :) men lad os nu se. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde børnene. Alle de børn vi har set hernede har været virkelig cute, så det bliver great er jeg sikker på ^^
En anden lille side bemærkning er, at mig og nogle af de andre (mest drengene ser det ud til) har valgt, at vi vil til at begynde at dyrke kungfu ;) pænt sejt ikk...hehe... vi har fået at vide at der på centeret, ud over almindelig undervisning, også er undervisning i kungfu, kalligrafi, musik, dans, idræt og meget mere :) Og det bedste af det hele er, at vi er meget velkomne til at være med som elever, eller undervisere, hvis vi kan noget specielt såsom spille på et instrument.
Det bliver desværre det sidste for den her gang, og jah hvem ved hvornår jeg får skrevet igen, for som jeg har sagt tidligere, er der bare intet net på centeret. Heldigvis har vi starbucks, som altid har sent åbent, og hvor der er gratis internet, så næste gang bliver måske også et "starbucks memory" ;)

Starbuck's memories

Okay først vil jeg lige undskylde at mit næste indlæg først kommer ind på bloggen nu – vi har desværre haft nogen problemer med nettet på centeret, hvilket vil sige at der intet internet har været fra fredag til nu. Og det virker desværre stadig ikke. SÅ lige pt. sidder jeg med en dejlig chokolademuffin og en mangojuice og er på nettet på Starbuck’s ^^ me like! Men nu hvor at det er noget tid siden jeg sidst har skrevet inde på bloggen er der jo sket en del ting…så mange at jeg jo slet ikke ved hvor jeg skal begynde, hvad jeg skal lægge vægt på, og hvor meget jeg skal gå i detaljer. Hmm tricky. Trist at jeg ikke rigtig har et videokamera der følger med, så i kan få alle indtrykkene med. Tænker nogen gange på hvordan det må være for alle jer hjemme i Danmark, når i sidder og læser bloggen kun med de billeder i får inde i hovedet. Men som jeg tidligere har sagt er i velkomne til at skrive kommentarer eller maile til mig (min mail er sarah_toftedal@hotmail.com), hvis i vil høre mere eller bare snakke med mig om, hvad i nu har på hjertet ^^ råd og forslag til forbedringer af bloggen er også meget velkommen.
Nåh men jeg kan starte med det, som har haft størst effekt på mine handlinger her de sidste par dage. I torsdags brugte vi dagen på at være på marked; Her købte Kathrine og jeg f.eks. noget lir til vores mobiltelefoner - en ting som de kinesiske piger ser ud til at dyrke vooold meget ;p Nåh men da det så blev tid til at skulle have noget frokost delte vores gruppe sig. Mig og Kathrine gik på noget der lignede en "traditionel" kinesisk restaurant mens de andre piger tog på en kinesisk fastfood restaurant for at få en burger. Og jeg vil såh lige sige at jeg er både glad og lettere nederen over at jeg ikke tog med dem i stedet for. Forklaring følger ;) Altså inde på den her kinesiske restaurant, der blev man placeret ved et bord, som havde en kogeplade i midten. Når man så bestilte, bestilte man råt kød, rå grønsager og nudler. (Kathrine:) Vi kunne ikke læse menukortet, da det var på kinesisk, men vores tjener var rigtig flink, og hun hjalp os med at få bestilt. Efter lidt tid kom hun med en stor gryde. Den blev placeret på kogepladen og der blev fyret op for den. Så kunne vi ellers bare putte vores forskellige ”ingredienser” deri og så vente på, de var færdige og så bare gå til den. Det smagte rigtigt godt☺ Dog fandt vi hurtigt ud af, efter at Sarah havde fået tårer i øjnene et par gange, at vi nok hellere måtte holde os fra den ene af de to forskellige supper, som var i gryden. Den ene var MEGA stærk! Chilierne væltede rundt i hinanden. Så vi holdte os mere til den anden, som bare var moderat krydret☺ Dippen dertil, som alle kineserne virkede ti lat være fuldstændigt tossede med, falt heller ikke voldsomt i vores smag. Den mindede både i konsistens og smag som mudder. Måske vi bedre kan lide det næste gang! Vi har senere fundet ud at, at hele denne seance kaldes ”hot pot”. Det var sjovt at prøve, måske man skulle give det en chance en anden gang, for det var faktisk helt ok☺
Dog kan hot pot havde været skylden i Sarahs ”mave
Fredag tog seks fra holdet til Beijing. Vi syntes ikke rigtigt, vi havde lyst til det, for der er bare stadig så meget i Tianjin, vi ikke har set endnu!

Såh er Sarah tilbage ^^ bare en lille side bemærkning. Hvis i skal til Kina vil jeg klart anbefale at i tager nogle piller mod rejsemave, da man virkelig kan komme ud for at skulle på en toiletmaraton lige pludselig xD spørg på apoteket, for der udvikles hele tiden nye piller, og de er simpelthen de bedst kvalificerede til at give råd om den slags ☺ nåh men jeg bliver nødt til at stoppe for nu…næste indlæg bliver forhåbentlig i morgen. Indtil da må i holde jer munter.

Forglemmelse

Jeg har herinde på bloggen skrevet et indlæg omkring en episode, hvor en far sparker sin lille datter, hvorefter jeg har kommenteret episoden. Jeg har desværre lavet en forglemmelse af et lettere vigtigt ord i dette indlæg kaldet "ikke". Jeg skriver på et tidspunkt, at vi har fået at vide af Jørgen og Xiaolong at der heldigvis forekommer vold mod børn, og det er så her jeg har glemt at indsætte "ikke". Der foregår ikke vold mod børn i Kina på den måde som vi oplevede den anden dag, og mange forældre i Kina er derimod tilbøjelige til at forkæle deres børn. Dette kan forklares med etbarns-politiken, som gør det ene barn en familie får meget vigtig. Håber ikke jeg har givet jer alle et dårligt indtryk af Kina, for det er faktisk et ret interessant og trygt land efter min opfattelse :)

Take care og skriv endelig hvis i har spørgsmål og kommentarer ^^

Lettere madforskrækkelse

Er i et lille smule nedern humør li nu...såh havde vi ale sammen besluttet os for at vi skulle have lov til at sove længe idag, sådan helt til kl 11 og så ned og have morgenmad/frokost nede i kantinen på centeret, hvor vi bor og arbejder. Det er så her forskrækkelsen og skuffelsen kommer ind i billedet: man tror lige at man skulle ned og have noget varmt ris og en dejlig ret med kylling meeen næ nej, den stod i stedet på fladbrød, vandmelon, grønne æg, der lignede de ikke var kogt og nogle meget store og tykke stykker kødpølse xD velkommen siger jeg bare. Troede aldrig jeg skulle sige det men kæft hvor savnede jeg altså noget ris. Ikk li verdens fedeste måde at starte dagen på.
Men hey nu er det endelig lykkedes mig at komme på facebook ^^ happy times...

Shopping ^^

I dag har vi så været på en rigtig tøsetur med vores kontaktperson Becky. Dagen startede dog en smule anderledes. Jeg ved ikke om jeg tidligere i et indlæg har fået nævnt, at kineserne er rigtig dårlige til at lave planer, og så overholde disse? Vi oplevede det endnu engang i dag, da vores aftale med vores kontaktperson Ella blev aflyst en halv time inden vi faktisk skulle have mødtes. Vi skulle have været nede på politistationen for at få lavet et id-kort – man kan ikke rejse rundt i Kina uden et sådan, og man skal helst have skaffet sig et id-kort så hurtigt som muligt når man er i Kina, da kineserne helst vil have styr på, hvilke mennesker der befinder sig i landet. Men den lille detalje med, at kineserne er meget fleksible med at ændre aftaler sådan lige før en sådan, har givet en del af os en lille smule hovedpine, da det er svært at vænne sig til.
Nå men dagen blev nu alligevel meget god og spændende, idet Becky gerne ville have os med ud og have en ”happy afternoon”. Det viste sig så, at vi skulle ud at shoppe – et virkelig godt alternativ til at skulle på politistationen og have gloet sit pas igennem. Shopping er jo simpelthen noget internationalt noed, som de fleste piger godt kan li. Happy afternoon indeed. Vi mødtes med Becky ved et stort center (jeg kan desværre ikke fortælle jer hvor i Tianjin dette ligger, da vi var nødt til at ringe til Becky for at hun kunne forklare taxachaufføren, hvor det var vi skulle hen – hvis man skal til Kina og skal køre med taxa er det en rigtig god idé, at have adressen skrevet ned på kinesisk, eller have en med som taler kinesisk, for der er ikke særlig mange kinesere her i Tianjin, der taler engelsk, og hvis der er, ser det ud til at vi ikke har støt på dem), hvor vi første gang blev stillet over for et rigtig kinesisk shoppingcenter. Det kan i tilfælde minde om Magasin (med lidt god vilje og fantasi), da der i stueetagen er boder med kosmetik fra forskellige mærker. Kommer man længere op i komplekset kommer man til al tøjet. Her er der ligeledes små boder, men det minder mere om et marked af små butikker end hvad man f.eks. ser i Magasin. Derudover kan man købe alt fra tøj, sko og tasker, til diverse tingeltangel af lykkekatte og smykker – meget spændende og sjovt at kigge på. Derudover har de også små boder, hvor man kan sætte sig og få en manicure; det prøvede Kathrine og jeg f.eks. i dag sammen med Becky, hvor vi fik ordnet neglene på enhver tænkelig måde, hvorefter de gav os lak på. Det man normalt ser de kinesiske kvinder få lavet, er store dekorerede kunstige negle, hvoraf nogen kan være meget flotte. Vi valgte dog ikke at blive så ekstreme, meeen det er 100 % sikkert at vi skal prøve det igen, når det kun koster 30 yuan for en manicure uden kunstige negle, og hvem ved, når jeg kommer hjem, kan det være at jeg har super lange dekorerede negle ;)
Men for lige at vende tilbage til selve tøjet, man kan købe i disse boder, skal man forvente, at det ikke ligefrem er ligesom vestligt tøj rent stilmæssigt. Indtil videre har det tøj som vi har set været inde for boheme, romantik (mørk romantik) og rock – efter min smag noget virkelig interessant og nice tøj. Er sikker på jeg kunne købe mig fattig i unikt tøj herovre som jeg bare ville elske at have ^^ meeen når man er en fattig nyudklækket student i Kina må man alligevel spare lidt. Selv når de normale tøjpriser ligger mellem 100-200 yuan. Ikke ligefrem det dyreste tøj i verden. Derudover skal man også forvente, at man skal prutte om prisen når man køber tøj sådan et sted. Man skal i hvert fald forsøge at få prisen ned med 50 %, for at få en ”normal” kinesisk pris, og det er jo lidt sjvt at prøve at prutte om prisen på kinesisk ;)
En anden lille spændende ting, som har vist sig at være en life saver, er den europæiske butik, som har vist sig at ligge på hjørnet af der hvor vi bor. Total praktisk og virkelig handy, når man savner cornflakes og rugbrød. Her kan man virkelig få størstedelen af det mad man kommer til at savne, efter at have skulle leve af kinesisk i en længere periode. Det bliver højst sandsynlig det nye sted man tager hen hvis man har hjemve her i Kina. Der er intet som noget spaghetti eller en god sandwich til at dulme ens savn efter hjemme ^^

Kulturchok!!

Selvom de indtryk jeg har fået af Kina indtil videre har været positive, omend overraskende, må jeg sige, at jeg for første gang igår blev temmelig chokeret, på den dårlige måde. Vi havde været med vores tredje kontaktperson Ella ude og se Tianjins cultural street, hvilket havde været meget spændende. På vejen hjem oplever vi dog at se en far stå og sparke til sin lille datter (hun må have været omkring de 6 år). Det var simpelthen så chokerende. Han havde sparket hende så hårdt i maven at hun faldt, hvorefter han blev ved med at sparke hende i ryggen. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende. Vi var alle ekstremt rystede over episoden, og det hjalp ikke lige frem at vide, at forældre har ret til at behandle deres børn på hvilken som helst måde de har lyst til; altså de må sparke og slå så meget de vil.
Efter episoden kom vi alle til at frygte, at vi ville opleve lignende eller noget mindre vold over for børn fra lærernes side her på centeret. Dog har vi fået at vide fra Jørgen og Xiaolong hjemmefra, at sådan vold heldigvis forekommer. Det eneste vi kan risikerer at komme til at se, er at lærerne kan være meget hårde overfor børnene på en sådan måde, at det vil virke forkert i vores øjne. Desværre er det normalt i Kina, og det eneste vi i realiteten kan gøre ved det, er ved ikke selv at gøre det. VI håber selvfølgelig alle at vi på intet tidspunkt kommer til at opleve sådan noget i Kina igen, men indtil videre kan vi jo kun håbe at vi ikke kommer til at se det, for desværre ved vi at det foregår.

The night out in China

Okay her kommer opdateringen så fra vores første besøg med Kinas natteliv. Som jeg fortalte i går (indlægget er dog først uploadet i dag), så skulle vi på en bar kaldet Ali Baba’s, hvor vi skulle have noget at spise og ellers have noget kinesisk øl, og fejre at Kathrine havde fødselsdag. En af de gode ting ved at være i Kina er f.eks. at man har en meget lang fødselsdag pga. tidsforskellen på 6 timer mellem Kina og Danmark – total fedt sir jeg bare ^^. Men altså Ali Baba’s er den her ”internationale” bar, hvor der udover kineserne selv også kommer en del udlændinge, hvilket man også kan se på deres spisekort, som består af alt fra indisk og kinesisk, til engelsk Shepherds Pie og en god omgang spaghetti bolognese. Meeen Ali Baba’s er dog ikke li frem et sted hvor man kun spiser, som jeg sagde var det jo en bar, og en rigtig god en af slagsen, generelt vil jeg helt klart anbefale folk, der tager til Kina at tage på nogle af de lokale bare, fordi den stemning, man finder her er bare total nice, plus at både drinks og øl er billigere ;) En anden lille bonus til alle, der godt kan li at drikke øl, er det f.eks. på Ali Baba’s muligt at få en Carlsberg indeholdende 50 ml. øl – og jah det er en dejlig stor størrelses øl. Derudover kan jeg også anbefale kinesernes egen øl Tsing Tao, som kommer i samme store størrelsesformat. Den kinesiske øl er også lidt sådan tyndere end Carlsberg – den er kun på 3,5 % - så nogen vil nok mene at det er en rigtig tøseøl. Man behøver dog ikke at nøjes med en tynd kinesisk øl, da de også har en mørk og en smule stærkere øl, som jeg desværre ikke kan huske navnet på – selv synes jeg at den smagte en smule af nisseøl, så hvis man er til den slags jamen så siger jeg da bare ”kom glad”.

Efter Ali Baba’s synes vi dog at vi skulle videre til en rigtig kinesisk club – vi havde jo en fødselsdag, der skulle fejres. Og ud over, at den kinesiske club vi fandt, befandt sig oppe på 3 etage, og var en af mange i den samme etagebygning, så minder de kinesiske diskoteker meget om de danske – bortset fra at de som snak servere popcorn med sukker xD noget af en bitter overraskelse, når man regner med at kunne få en dejlig salt omgang popcorn i sin brandert. I realiteten er der ikke meget at fortælle om selve byturen, så det bliver alt i dette indlæg ☺

Tianjin day 1.

Så er første HELE dag i Tinajin ved at være gået og sikke en dag. Mange vil nok mene at de ting jeg har at fortælle er små hverdagsting, MEN hallo folkens de her ting er jo i Kina og begejstringen for selv de mindste ting er stor på min side, så please bær lidt over med mig hvis jeg går lidt for meget i detalje (ka f.eks. se at sidste indlæg blev sindsygt langt xD, håber jeg ikke trætter jeres læselyst). Derudover vil jeg gerne undskylde at jeg ikke har lagt nogen billeeder ind her på bloggen, men det har desværre vist sig at de kinesiske myndigheder mener at det her blogsystem som jeg og flere af de andre bruger skal spærres så vi kan i realiteten ikke komme ind på vores blog. Det system vi nu har fundet, der kan åbne bloggen kan så desværre ikke uploade billeder, så til vi finder en løsning må i danne jer nogle billeder inde i hovedet xD

Men tilbage til opdateringen. I dag har vi for første gang fået rigtig kinesisk morgenmad: en form for rissuppe, bønnegrød og to former for brød, hvor det ene var sådan en form for fladbrød og det andet var noget helt hvidt blødt noget, formet til nogle små pakker, og som ikke rigtig smagte af noget xD mums altså og velbekomme. Vores kontaktperson Becky havde dog været så sød at sørge for at der var toastbrød, marmelade og skinke til os, så til dem der ikke ville gå 100 % traditionel kinesisk var der en lille vestlig udvej. Desværre kan jeg godt forudse at når vi i fremtiden må undvære toastbrød og lignende bliver det hårdt at skulle overleve om morgenen med rissuppe og bønnegrød (med sukker på naturligvis ;)

Idag har vi derudover også været nede hos en lille mobilforhandler der kunne skaffe os kinesiske sim-kort, så nu har jeg så fået et kinesisk mobilnummer, som jeg har tænkt mig at benytte mens jeg er her i stedet for det danske. OG til dem, der har lyst til at kontakte mig, er nummeret: 13821640673 og så skal i bare indsætte 0086 foran da det er landekoden her til Kina :) regner med at høre fra jer ;p

Li pt. kommer der ikke mere fra mig li i øjeblikket. Vil forsøge at skrive senere og fortælle mere om dagen, men li nu trænger vi alle til noget mad og en kold øl nede på Alibabba ;) KANPAI!

Ps. Det her indlæg er først blevet uploadet senere, da vores net på sin vis lever sit eget liv xD nogen gange virker det og andre gange virker det ikke.

Dobbeltdag fra København til Tianjin

Nåh nu er det så fredag og her i Kina er denne dag så ved at være overstået. Mærkeligt at skulle vænne sig til at kl. 21. Om aftenen faktisk er kl. 15 om eftermiddagen hjemme i Danmark. Puuh nogen der sagde jetlag? Det har både været en stressende, forvirrende, overvældende, spændende, chokerende og helt vild fantastisk dag. Meget anderledes end noget andet jeg har prøvet før. Selvfølgelig er det svært for mig at beskrive alle de følelser og tanker der er vældet frem i mig over de her dage, meeen det skal nu ikke stoppe mig fra at fortælle, hvad min rejse til Kina har bragt med sig. Så vær tålmodig og go læselyst ;)
Vi skulle først være i lufthavnen til at tjekke ind kl. 18 dansk tid, og tiden op til var sådan lidt surrealistisk; for på én gang var jeg helt vildt spændt, men også helt vildt nervøs. Den ting, der dog var jah ”det værste” var, som jeg har nævnt tidligere i et indlæg, selve det at pakke kufferten. Det viste sig da kl. var lidt i 4, at jeg havde 30 kg. for meget. Hmm som jeg har sagt før er det umuligt at pakke en kuffert, hvor alt man har brug for til et halvt år kun må veje 20 kg. Efter megen asen og masen, og nøje overvejelser om hvilke ting, der skulle blive hjemme lykkedes det dog endelig at få den ned til 20 kg. Succes.
Nåh jah men nu til de vigtige ting: selve Kina. Det første, der skal siges, til folk der skal rejse ind i Kina, er 1) at have alle papirer i orden (kineserne vil helst ikke lukke folk ind i landet som de ikke 100 % ved hvem er og hvor skal hen), 2) være klar på at skulle udfylde flere papirer i flyveren og lufthavnen, hvor man endnu engang skal fortælle hvem man er og hvor man er på vej hen, plus fortælle om sin sundhedsmæssige tilstand, 3) være klar på at al personale i lufthavnen bærer masker (sikkerhed er godt, meeen det hjælper alligevel ikke en til at forstå deres i forvejen vanskelige engelsk, når de dækker mundtøjet til) og 4) alt er super stort og anderledes, så vær beredt på at blive chokeret når du ankommer ;)
I lufthavnen blev vi modtaget af vores kontaktperson her i Kina: Becky. Se nu kunne mange godt tro at Becky var ja alt andet end en kineser, men her kommer endnu en af kinesernes små særheder: de har deres kinesiske navn, som alle kineserne tiltaler dem med, og så har de så også selv valgt et engelsk navn. I det her tilfælde Becky. En anden kontaktperson vi har snakket med har ligeledes valgt et engelsk og noget mere utraditionelt navn: Sonny Bonnie. Noget mærkeligt men gør det selvfølgeligt nemmere for udlændinge at udtale deres navne, så der kommer ikke nogen egentlig klage herfra.
Fra lufthavnen kørte vi fra Beijing til Tianjin i en lille turbus, hvor det bagerste af bussen fungerede som bagagerum. Var der nogen der sagde pladsmangel?! Der er ikke helt så meget at sige om selve køreturen andet end alle var helt vildt trætte efter en lang flyvetur uden megen søvn, sovepiller eller ej, så derfor sov vi meget af vejen. Én ting jeg dog bliver nødt til at nævne om køreturen er den måde der køres på. Nu vil jeg helst ikke generalisere, MEN herovre ser det ud til at trafikloven er noget, der kun eksisterer som en vejledning. Alle kører med hovedet under armen, for at sige det på godt dansk. Heldigvis nåede vi frem til centeret uden nogen større dramatiske situationer. Altså jeg er sikker på at alle, der har været inde på den her blog, har set det billede, jeg har lagt ind af centeret. Jeg vil give de fleste ret i, at det ikke ser ud af særlig meget på det billede, og tror i, ligesom alle os på holdet ville blive overrasket over, hvor stort det egentlig er, og hvor flot. Høhø men når det så er sagt, så er det da også flot indeni, meen det er ikke li frem et sted, hvor man forventer, at man ender med at bo i glasbåse; 3 på hvert værelse. Det skal nok blive interessant det næste halve år.
Her til aften har vi været til middag sammen med rektoren, eller rettere rektoren han kom og bød os velkommen og holdt en lille semitale, hvor han fortalte om centeret. Bagefter forventer man li’som at der så skåles, og så kan man få lov til at spise. Efter intet andet end flymorgenmad var vi alle godt sultne, meeen her ventede der os endnu en overraskelse: efter sin semitale gik rektoren rundt og skålede med os enkeltvis, sagde at vi godt måtte ta mad, og ellers så bare forlod rummet. Tja hvad skal man sige? Jeg har stadig ikke helt forstået meningen med det, og heller ikke med kinesernes forestilling af vestlig mad, som de så betænksomt havde lavet til os, før vi i morgen skal kastes ud i det kinesiske. Vestlig mad er efter deres mening: friturestegte løgringe, pommes frite, hjerteformede Chicken McNuggets, skinke og toastbrød. Ja tak og velbekomme!
Nu er der så blevet stille her på centeret, og nu kan man rigtig føle at man er kommet for at blive. Men inden der går tårer og sentimentalitet i den, for jeg kan overhovedet ikke benægte at jeg savne alle derhjemme, vil jeg sige g’nat, og krybe op i min køjeseng i mit eget lille glasbur.

Panik!

Åh gud. Åh gud. Åh gud!!!! Det er jo i dag at jeg rejser. Kan slet ikke få den tanke ordentlig ind i mit hoved; det er overvældende. Har sagt farvel og på gensyn til de vigtige mennesker herhjemme og ved at have lagt de sidste ting frem så de kan komme i kufferten (en lille ting der har været en konstant stressfaktor de sidste par dage), og alt det praktiske er på plads. Alligevel har jeg svært ved bare at slappe af og nyde at nu er det nu. Jeg fare forvirret rundt som jeg ved ikke hvad, og prøver at få styr på kuffertpakningen. Tror jeg bliver nødt til at ta en dyyyyb indånding og li' som lade tingene ske. Men først skal jeg lige pakke færdig...

Næste indlæg bliver skrevet efter ankomst i Kina...Can you believe it?!

Kinesisk med et dansk touch

Ih jeg kan se at jeg virkelig bliver nødt til at ta fat i mig selv for at huske at opdatere denne blog. Sorry til dem der har ventet på et nyt indlæg. 

Nå, men i lørdags var så dagen, hvor vi holdt det sidste møde sammen med Jørgen og Xiaolong fra Chinalink for at få de sidste detaljer omkring vores rejse på plads, og så også blive introduceret til det kinesiske sprog og etikette. De to sidste elementer alene kunne have været større studie-emner, for det er så anderledes fra alt vi kender, at det kræver tid at huske og lære det. Specielt det kinesiske sprog er vanskeligt, idet bogstavsammensætningen og selve den måde man udtaler ordene på er, jah til tider ulogiske for en dansker. Prøv f.eks. selv at udtale sætningerne:

Nǐ hǎo! (Goddag)

Nǐ jiào shénme míngzì? (Hvad er dit navn?)

Indrømmet den første sætning er sådan ligetil, men man kan ikke komme udenom at det bliver tricky efter den næste sætning. Hvis i selv går og tænker på at tage til Kina, eller bare har lyst til at lære lidt kinesisk. Så ka i jo snakke lidt med mig når jeg kommer hjem ;), så er der forskellige hjemmesider som har kurser i kinesisk. Her er nogle eksempler:

http://www.radio86.dk/alt-om-kina/kinesisk-sprog/sprogskolen?page=1 

http://www.csulb.edu/~txie/online.htm 

http://www.instantspeakchinese.com/pinyin/

Så der er forskellige valgmuligheder. Selv har jeg brugt den fra Radio86 og den har fungeret fint. En af de ting der er vigtig når man forsøger at lære sproget, og som Xiaolong også lagde vægt på i lørdags da hun forsøgte at lære os på holdet lidt kinesisk, som vi ville kunne bruge når vi endelig landede i Kina, er selve de grammatiske ting, der spiller ind, når man udtaler ordene. Prøv f.eks. ordet ma. Alt efter hvordan man lægger trykket på a, betyder det forskellige ting, såsom mor, hest, hør og forbandelse. Hm hvis det ikke allerede er gået op for jer så lad mig sige at jeg li pt kan se ansigtet på en forvirret kineser, der forsøger at finde ud af, hvad det egentlig er jeg prøver at sige til ham på kinesisk. Haha på den anden side er det også lidt sjovt ikke ;) Heldigvis bliver vi nok bedre til sproget når vi kommer til at høre det hver dag, og ligeledes får undervisning i det omkring 2 gange om ugen. Jeg håber ^^

Udover at vi blev introduceret til det kinesiske sprog fik vi også en hurtig gennemgang af den kinesiske etikette når det drejede sig om bordskik. Og ja det var noget af en chokker må jeg indrømme. Svært helt at sige, hvordan det er, da jeg jo ikke har oplevet det selv endnu, men når det så er sagt, så kan jeg rolig sige at alle, der tager til Kina og virkelig møder kineserne nok skal forstå, hvad det er jeg snakker om. 

Indtil afrejsen er der så ikke andet for mig at sige li pt, andet end at kuffertmareridtet og følelsesforvirringen stadig forsætter. Kan næsten ikke vente til at vi sidder i flyveren på vej mod Beijing. Det bliver så anderledes for alt jeg før har oplevet, og det er jo det, der gør det så spændende. Er bare rigtig glad for, at jeg rejser sammen med 11 andre dejlige mennesker, så man har nogen at dele det hele med :D selfølgelig kan i herhjemme også sagtens følge med via den her blog, eller ved at skrive til mig. Det bliver great :)

Kuffertmareridt

Nu er grænsen så nået, hvor der er mindre end 1 uge til, at jeg sidder ombord på flyveren og vinker farvel til familien og Danmark...et "på gensyn" vel og mærke. Men altså nu hvor tiden nærmer sig og de sidste forberedelser er ved at falde på plads; har fået alle de vaccinationer, der skal til for, at jeg ikk bliver syg i Kina (utroligt hvor meget sygdom man skal ha ind i kroppen for, at man kan forblive rask O.o), har fået de sidste sundhedstjek, mit visum er i orden, jeg er forsikret i hoved og røv og jah, kort og godt er det praktiske sådan nogenlunde på plads. Sidder dog stadig med en lille frygt for, at jeg har glemt en eller anden mega vigtig detalje. Men nu hvor at alt det praktiske er på plads så sidder jeg nu over for den største og sværeste opgave som en pige, der skal ud og rejse, kan have: at pakke en kuffert på max. 20 kg. Altså det er så nu, hvor jeg tænker, at dem i lufthavnen ikk lige har forstået, at folk som mig ikk kan pakke deres liv ned i én kuffert og få den til at veje 20 kg. Det er fuldstændig umuligt! 20 kg. til 7 mdr. i Kina...jeez! Hvordan pakker man til 7 mdr. hvor man ikke helt er klar over, hvilke ting man kommer ud for, andet end at 1) man er i Kina, 2) man skal undervise en masse søde små kinesiske børn, 3) folk spytter på gaden (en meget ulækker vane jeg aldrig tror jeg kommer til at vænne mig til), 4) jeg skal spise med pinde (kan sagtens forestille mig at min motorik ikk li frem holder til at skulle spise med pinde OG undgå at spilde på én gang) og 5) de her søde små kinesiske børn kan finde på at jah "lette trykket" midt ude i det offentlige. Hmm... Den er tricky ikk? 

Det første skridt

Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at oprette den blog, hvor jeg beskriver mine oplevelser de næste 7 mdr. i Kina. Må indrømme at jeg er meget spændt på, hvordan denne blog kommer til at fungerer, for skal jeg være ærlig, så har jeg aldrig selv haft en blog, selvom jeg dog har læst mange. Men det er med blogging som alt andet; det handler bare om at kaste sig ud i det, og se hvad det så fører med sig - godt som ja mindre godt ;) 

Formålet med denne blog er primært at fortælle om min rejse til Kina og hvad jeg oplever på en day to day basis. Jeg vil så vidt mulig prøve at opdatere bloggen hver dag, meeen folk som kender mig ved at jeg er lidt doven og langsom, så der kommer højst sandsynlig til at opstå nogle enkelte tidspunkter hvor jeg ikk li får taget mig samn - håber i kan bære over med mig :) For at vende tilbage til formålet med bloggen, er det vel også på sin plads at fortælle lidt om, hvad det egentlig er, jeg skal i Kina. Her den 20. aug. rejser jeg som sagt til Kina sammen med 11 andre dejlige mennesker, hvor jeg skal opholde mig i 7 mdr. i Kinas 3 største by Tianjin. Her skal jeg bo på Cathay Future Children Center, hvor jeg også skal undervise små kinesiske børn i engelsk. Jeg kan ikke sige, hvor gamle de børn er, som jeg skal ha med at gøre, da jeg først finder ud af det, når jeg ankommer til centeret. Puuuha men er godt nok nervøs for, hvordan det skal gå med den undervisning, for jeg har overhoved ingen undervisningserfaring, så hvis i har nogle gode råd så skriv endelig! Nå, men i januar stopper jeg så som underviser på centeret, og derefter har jeg 6 ugers frihed til at rejse rundt i Kina. Det bliver spændende, skræmmende, nyt, overvældende, chokerende, sjovt, skrub forvirrende og ja er sikker på at i nok ska få et indblik i hele mit indviklede følelsesregister på hele denne tur ;) 

Ud over at skrive om mine oplevelser, vil jeg også skrive om forberedelserne til rejsen, beskrive steder i Kina jeg oplever, kommer med forslag til hvad man kan se, hvis man selv har lyst til at ta til Kina, skrive om kulturen og de mennesker jeg møder. Hvis i har ønsker om ting i gerne vil vide mere om, mens jeg er dernede, er i velkomne til at skrive...Enjoy :D