Iiih hvor er jeg altså igen blevet dårlig til at opdatere bloggen xD mange mange gange undskyld…det virker bare som en uoverskuelig opgave at fortælle om de ting der sker hernede nogen gange, fordi der er SÅ meget. Er lidt som at skulle skrive en fristil…Nåh men here goes!
Nu er vores 5 dages tur som vi blev lovet i vores kontrakt langt om længe overstået… eller måske skulle jeg nærmere sige 4 dages tur, hvoraf 36 timer blev brugt i et tog. Måske ikke den bedste start på indlægget om ferien, men selvom det var en go tur, så oplevede vi bare nogle ting, som virkelig er nogle minus på en tur, som ellers kunne være blevet så meget federe. Vi startede vores tur fredag eftermiddag – skolen havde besluttet, at selvom det var den dag vi skulle rejse, så skulle vi da på arbejde alligevel, lidt træls, men man er nu snart blevet vant til, at tingene foregår på lidt andre måder i Kina end i Danmark, når det kommer til aftaler. Nå men skidt pyt med det.
Vi skulle som sagt alt i alt køre i tog 36 timer (18 timer hver vej), og disse blev brugt i små kupéer, hvor vi blev indlogeret 6 mennesker. Faktisk rigtig hyggeligt og virkelig afslappende at køre i tog, når man er sammen med så mange dejlige mennesker. I vores 18 timer til Xian blev der både quiz’et (er blevet ret skarp til navnene på alle slags væsker med både s og k, så i kan bare komme an), sunget, spillet kort og sovet igennem. Hehe så nu er jeg i go træning til når jeg skal til Tibet – her bliver det 48 timer i tog xD puuuha… Nåh men da vi endelig ankom til Xian gik vores program straks i gang – vi skulle ud og se Xians gamle bymur som er på ca. 14 kilometer. Det lyder måske i sig selv ikke særlig spændende, men det var en af de fedeste ting på turen, for vi fik nemlig lov til at leje tandem cykler, og så ellers cykle oven på muren hele vejen rundt. Var mega grinern, og selv om det var første gang jeg kørte på tandem cykel, så bliver det ikke sidste ;)
Sofie og jeg, og vores tandem cykel Psyke René oppe på Xians gamle bymur.
Ud over muren skulle vi også se Den Store Gåse Pagode den dag – hvilket udspillede sig på den måde at vi fik 5 minutter til at gå ud på en plads, hvor pagoden lå i baggrunden, ta nogle billeder og så ellers tilbage til bussen. Vi kom ikke en gang hen til pagoden. Ved ikke li, hvad vores guide havde tænkt sig, men hun mente vel, at vi ikke havde brug for mere tid eller tættere ”kontakt” med pagoden.
Jeg tror ikke jeg har nævnt det tidligere, men på vores Xian tur, blev vi hele tiden mindet om at vi skulle huske at møde til tiden af vores kontaktperson. Hun havde endda bestil morning calls til os alle sammen 2 timer før vi skulle mødes alle morgenerne. Lidt irriterende at blive behandlet som et uansvarligt barn af en, som det viste sig havde mere brug for at blive holdt i ørene end os andre. Kl. 8.30 søndag stod vi nemlig alle 12 klar, da guiden kom for at hente os. De eneste, der ikke var klar var vores kontaktperson Becky og vores "bodyguard" fra rejsebureauet. Det tog os en halv time at få liv i Becky og endnu en halv time før hun sad ude i bussen og lugtede voldsomt meget af alkohol. Den stærke mand fik vi faktisk aldrig liv i, så ham så vi først senere på dagen. Mega dårlig stil, specielt når man tænker på, hvor ”bekymret” hun var for at vi skulle komme for sent.
Nåh moving on - Når man er i Xian vil alle nok sige at det er obligatorisk, at være ude og se terrakotta krigerne, og det var vi da selvfølgelig også den søndag, men må sige at jeg blev lidt skuffet. Ja det er rigtigt at der er rigtig mange af de her krigere, og det er en smule ærefrygtindgydende, at der blev bygget SÅ mange på én kejsers befaling. Men selve stedet er lavet som en fabrikshal, hvor man går langs væggene og ser ned på alle krigerne, hvor der faktisk er overraskende mange af dem, som endnu ikke er udgravet; kineserne har valgt at lade mange af dem blive i jorden, fordi de ved, at hvis de graver dem ud nu, så mister de den maling, som de oprindeligt er malet med. Så derfor venter de med udgravningen til de har teknologien til at bevare krigernes farve. Forståeligt nok, men ja jeg havde faktisk regnet med, at der ville være flere krigere, og at de stod i noget nærmere en grotte af en slags end en fabrikshal. Det tager li som noget af stemningen og indtrykket. Faktisk vil jeg nærmere sige, at historien om krigerne er mere spændende end oplevelsen at se dem in real life – så nu er det blevet historietid:
Kineserne tror på, at der er liv efter døden, og ifølge kinesisk tradition finder dette liv sted i et paradis under jordens overflade. Af denne grund befalede Kinas første kejser, Qin Shi Huangdi (ca. 200 år f.Kr.) i en alder af kun 13 år, at der skulle bygges en hær af 8.000 krigere i ler under jorden for at beskytte det, der en dag skulle blive hans grav. Terrakotta krigerne er dog kun en lille del af den enorme grav, som eftersigende skulle indeholde en miniature udgave af hele Kina under en 47 m høj gravhøj. Selve gravpladsen skulle være så stor, at man ville skulle flytte 12 landsbyer for at udgrave den. Fundet af de 8.000 krigere, som i dag kaldes Terrakotta Krigerne er kendt som 1900-tallets største arkæologiske fund, og betegnes af kineserne som verdens 8. vidunder.Lyder ret spændende ikke, og også ret vildt at en 13-årig kejser har befalet sådan et kæmpe byggeri. Men desværre lever det rigtige syn ikke helt op til den mystiske og spændende historie, der fortælles om dem. Jeg er dog alligevel glad for at jeg har været der og set dem, og hvis man skal til Kina vil jeg stadig mene, at det er et besøg værd
Her ses det syn, der mødte os, da vi kom ud til terrakotta krigerne og deres lagerhal. Mandag gik med at besøge den muslimske gade, som var virkelig spændende der kunne jeg virkelig godt li at være – mest fordi den gade var et sammensurium af mindre gader og gyder, hvor der var sat små boder op. Faktisk var den muslimske gade i Xian som jeg havde forestillet mig Silkemarkedet i Beijing, som desværre viste sig at være et storcenter fyldt med små boder. Nå men vi fik desværre ikke særlig lang tid i dette lille spændende univers af små gyder og boder, da vi hurtigt skulle ud til Xians togstation for at nå toget tilbage til Tianjin.
Turen til Xian var spændende om end der var nogle små ting, som kunne have været bedre. Generelt kunne jeg bedre li Xian end Tianjin, idet man virkelig kunne mærke på byen at den havde en lang og spændende historie, som et af magtcentrene i Kina, og i tilfældet af at jeg kommer tilbage til Kina, er jeg ret sikker på, at jeg ender i Xian igen
Nu vil jeg så smutte ud og se julekalender ^^ selvom man er i Kina, skal man jo også mærke det er jul. I må ha en go aften darlings…
En stor del af holdet foran Den Store Gåse Pagode. Fra venstre: Lars, Anne, Erik, Kristian, Sofie, Anna-Kristina, Mig og Andreas.
