Nedtælling...

Sidder lige pt hjemme i good old Tianjin, med en Starbucks kaffe og skriver det allersidste indlæg jeg nogensinde kommer til at skrive fra Kina! Vildt… Der er sket rigtig rigtig mange ting på det halve år jeg har været af sted, og mange af tingene har i jo kunnet følge med i gennem min blog, og derfor tror jeg godt, at i kan forestille jer, hvor mærkeligt jeg har det lige nu med, at skulle tilbage til Danmark efter at have været væk så længe i et helt fremmet og anderledes land. Det har virkelig efterladt sig sine spor – i form af lidt skævere øjne, mærkelige spisevaner, og let gullig hud ;p Ej men mit sidste indlæg her fra Tianjin og Kina havde jeg tænkt mig mest skulle handle om de sidste par dage efter jeg skrev i Wuhan – det nytter jo ikke noget at jeg snakker op af stolpe og ned af stolpe om hvor svært det er at sige farvel til mit kinesiske hjem, for det tror jeg allerede i ved…

Nå, men efter jeg håbefuldt skrev, at Soph og jeg havde tænkt os at tage til Shanghai dagen efter vi var ankommet til Wuhan skete der en hel del ting: Vi kom rigtig nok af sted til Shanghai, men ikke helt på den måde som vi havde håbet – efter at vi var kommet hen på togstationen, fik vi at vide, at det hurtigtog vi havde håbet at kunne nå var helt booket, så ville først kunne komme med sådan et tog næste dag… medmindre, at vi ville tage det langsomme tog, som kunne klare turen på 19 timer, hvor vi ville skulle sidde ned. Hm ja endnu engang kan man jo diskuterer om Soph og jeg handlede som et normalt menneske ville have gjort, for vi valgte at tage det langsomme tog, kun for at finde ud af da vi sidder og venter på toget, at Soph har fået en billet UDEN siddeplads! Forståeligt nok mente vi ikke at nogen af os ville være i stand til at stå op i 19 TIMER (!!!) så derfor kontaktede vi nogle ansatte på togstationen, som trak os til side og viste os ned til toget før de andre passagerer – der var på det tidspunkt begyndt at spire et lille håb i os om, at vi ville få VIP pladser eller sådan noget, men desværre; den venlig mand viste os bare ned til den ene plads og fortalte Soph at hun bare skulle stå ved siden af på hele turen…kæft en lang næse vi fik! Heldigvis fandt vi et ledigt sæde ikke langt fra mit, og der kunne Soph heldigvis få lov til at sidde, så ingen af os kom til at stå op så meget som 1 time i det tog.
Da vi ankom til Shanghai næste morgen, var vi begge ret trætte – da vi jo begge havde siddet på hard seat (ikke meget blødere eller behageligere end en bænk) i 19 timer uden meget søvn (af en eller anden grund mente togpersonalet ikke at lyset skulle slukkes om natten så vi sad i neon belysning under hele turen!) eller mad – så vi var lettede da vi endelig fik tjekket ind på et hostel og kom ned under en dejlig varm dyne…aaaaaah!

Nå, men da Shanghai jo er Kinas største by, og mange gange bliver sammenlignet med Hong Kong, vil jeg da også lige bruge lidt tid på sådan en sammenligning: jep Shanghai er helt klart større end Hong Kong og der bor godt nok flere mennesker i Shanghai, men man lægger nu ikke rigtig mærke til det sidste når man bevæger sig rundt (det gjorde vi i hvert fald ikke), og faktisk vil jeg mene, at Hong Kong føltes mere crowded end Shanghai, hvor det virkede som om der var mere plads. Hong Kong og Shanghai har begge meget flot og sindssyg vild arkitektur så der er de meget ens, og endda på vejret er de meget ens; det regnede nemlig og var overskyet i begge byer mens vi var der, hvilket betød, at vi i Shanghai ikke fik bevæget os så meget rundt. Vi så selvfølgelig det obligatoriske The Bund, som jeg faktisk vil mene, at der ikke er så meget ved, da man kan finde lignende gamle bygninger over alt i Europa, men Pudongs skyline, som man kunne se fra The Bund var nu turen værd  Vi så også Shanghai museum, som jeg synes var ret interessant, selvom museet kun fokuserede på det helt gamle og antikke Kina – jeg ville gerne have set noget om Kinas mere nutidige historie, men forståeligt nok finder man ikke meget ucensureret omkring det emne… Vi fik også vinduesshoppet en del – Shanghai er simpelthen en alt for dyr by for sådan nogle fattigrøve som os, så der fik vi ikke rigtig købt noget, selvom det ellers vrimler med store indkøbscentrer, hvor du kan få alt du ønsker…og ja så lavede vi faktisk ikke så meget mere i Shanghai udover at bruge ekstremt meget tid på at forsøge at vaske og tørre vores tøj xD Dog vil jeg sige, at de mest skøre ting faktisk skete mens vi ordnede vores tøj, for det var på det tidspunkt at vi endnu engang stødte ind i nogle ret spøjse mennesker: vi mødte en lettere selvfed fyr fra San Francisco, som var i Shanghai for at prøve at få et arbejde – han var så fuld den første gang vi mødte ham ,at vi ikke fattede en skid af hvad han sagde – så da vi mødte ham morgenen efter (vi var kommet tilbage for at forsøge at tørre vores tøj, som ikke var blevet tørt i løbet af natten xD) og fik snakket lidt med ham på NORMALT engelsk! Vi mødte også en letterer spøjs fransk-canadisk mand, Jean-Sebastine, som lærte os en hel del om at klare sig selv og ikke tage imod tilbud om rigdom fra nogen: (citat af Jean-Sebastine) ”She wanted to put me in a golden cage, but I said NO!...I’m a free spirit…I want to make my own money!” Jep det er nogle sjove ting man samler op på vejen. By the way jeg tor at jeg på et tidspunkt lægger Sofie og min gyldne citatliste ind på bloggen, så i kan få en lille smagsprøve på, hvor mærkelige vi og de mennesker vi har mødt kan være ;p

Efter nogle dage i Shanghai kom vi denne gang med lyntoget (heldigvis!) tilbage til Wuhan, hvor vi dagen efter skulle med flyet tilbage til Beijing og officielt afslutte vores rundrejse – det har virkelig været en oplevelse på godt og ondt, men jeg har nydt hvert øjeblik og ville ikke have været det foruden. Her i Tianjin er vi i gang med den store afsked med det sted, som har været hjem for os i et halvt år..og selvfølgelig også lige shoppet de sidste ting ;p Men nu tror jeg at jeg vil stoppe for denne gang – der kommer flere indlæg fra mig af, det lover jeg, men det næste bliver utroligt nok fra Danmark af!

Vil lige slutte af med et citat, som jeg ved Soph også har lagt ind på sin blog (www.sofieikina.blogspot.com) : (citat af mig) ”Alt går hurtigere på hug!”

Zaijian!