Stilstand

Hmm...nogen gange glemmer man virkelig at tiden ikke står stille hjemme i Danmark, når man flytter sin virkelighed og sin tilværelse til et andet land. En af de ting som på visse punkter er svære at forholde sig til. De mennesker man havde med at gøre, dem som man holder af, dem man snakker med om sine tanker - alle de mennesker som er med til at danne ens verden, de lever stadig som de plejer, med den undtagelse at man ikke selv på samme måde som før er tilstede i deres tilværelse, på samme måde som de ikke er det i ens egen.
Jeg glemmer virkelig at livet går videre derhjemme, mens jeg sidder her i Kina, og når jeg så pludselig bliver konfronteret med en nyhed om noget, der er sket derhjemme med nogen af de vigtigste mennesker i mit liv, så bliver jeg stillet i en situation, hvor jeg føler mig uvidende og bange, for pga. den "barriere" der er opstået mellem os, fordi vi befinder os i to forskellige lande på hver sin side af jorden, så lever vi i to forskellige verdener med kun internettet og telefonen som livlinerne imellem os. Lige pludselig opstår der den uvidenhed om hinandens tilværelse som ikke har været der før, og det er skræmmende.
Sidder og hører Jeff Buckley og kigger ud af vinduet på den by, der er mit hjem for de næste mange måneder. Med kun musikken i mine ører og tankerne i mit hoved, føler jeg mig uden for tid og rum, et sted med stilstand. Et sted hvor det ikke betyder noget om man er i Kina eller i Danmark; et sted hvor man både er alene og omgivet af de mennesker man holder af.