søndag den 6. september 2009

Hverdagen i Kina

Børn…mange søde, livlige, læringsvillig og larmende børn er hvad min verden består af lige nu. Skoleåret er gået rigtig i gang, og vi har nu alle fået tildelt vores klasser; mine er ad. 1 og 2 i Kindergarten og Babyclass 1 i Nusery, hvilket vil sige at jeg underviser børn i 2 aldersgrupper – 5-6 år og 3 år. Må indrømme at jeg er virkelig overrasket over, at kineserne vil give børn engelskundervisning i sådan en ung alder. Jeg har været en smule skeptisk over for tanken om at skulle undervise så små børn; det virker på en måde urealistisk at man skulle kunne lære så små børn engelsk, men jeg må dog indrømme, at jeg er blevet meget overrasket over, hvor meget engelsk de små børn egentlig kan. En af børnene i min Babyclass kunne faktisk sige størstedelen af det engelske alfabet – noget af et chok ikke!? Jeg kunne i hvert fald ikke få mine arme ned af begejstring over, hvor dygtig den her lille dreng var ^^ Desværre har der været nogen problemer for enkelte af de andre på holdet som også har fået tildelt en Babyclass, hvilket har betydet at efter den første dag blev vores undervisning i Babyclass sat på pause indtil d. 21 september. Er lidt trist for jeg syntes virkelig godt om min klasse, og ja det er nu rart at have noget at lave om eftermiddagen. Mange af vores fritimer om eftermiddagen går som oftest med det samme: sove, spise, handle og shoppe xD hmm…ikke li frem det man forventer at man laver når man befinder sig i et nyt land vel. Jeg ved faktisk ikke hvorfor det er blevet sådan. Man skulle jo tro, at når man befandt sig i en ny by i et fremmed land, så burde der være massere af ting at lave, og man ville praktisk talt ikke kunne blive hjemme af ren eventyrlyst. Hvorfor det umiddelbart ikke er sådan ved jeg ikke. Tror det har noget at gøre med det faktum at vi stadig er ved at vænne os til omgivelserne, og vigtigst af alt forsøger at opbygge en hverdag. Hehe… det sidste element kan dog være svært, specielt her i Kina, hvor man bliver kastet ud i anderledes situationer, som man på ingen måde er forberedt på. Så sent som i dag har vi alle været til bal i anledning af den Happy Teachers’ Day, som skolen holder her d. 9, hvor vi for resten har fået besked på at vi skal optræde. Yes yes kan vi da sagtens xD specielt når ingen af os har nogen idé om hvad der ellers kommer til at foregå, og hvad der forventes af os… men det er jo ”the chinese way” you know ;)
Men nu hvor at skoleåret rigtig er gået i gang går meget af fritiden også med at forberede til undervisningen i klasserne. Okay er måske lidt overdrevet for i realiteten har jeg kun fået lov til at undervise i ad. 1 indtil videre og det var i ca. 30 min. Not much men det var alligevel en udfordring, for når man som mig aldrig har stået i en rigtig undervisningssituation, så føles det lidt, ja overvældende kan man sige. Hehe… men det var utrolig dejligt at se alle børnene kigge op på mig mens de alle var ivrige efter at blive valgt til at udføre en øvelse ^^ En af de ting som er vigtige når man underviser så små børn, er at gøre sproget interessant og så vidt muligt forsøge at lære dem ord og sætninger gennem leg. Se det er nogle krav som godt kan sætte ens kreative evner på en hård prøve ;) Lige pt. kører jeg et emne om familie i min ad. 1 klasse, hvor børnene skal lære ord såsom grandmother, grandfather, mother, father, sister, brother, aunt og uncle, hvilket de var rigtig gode til, da jeg introducerede dem for det ☺ er sikker på at undervisningen i morgen også nok skal blive en succes – har forberedt en ny sang, og nogle flere ord de skal lave, og lige nu er jeg bare super klar på at komme rigtig i gang i alle klasser. Håber virkelig snart at jeg også får lov til at undervise i ad. 2, for selvom man er tilstede i klassen og har med børnene at gøre uden at undervise, så ville det være rart at kunne få lov til at være i en rigtig undervisningssituation med alle børnene. Men nu må jeg se hvad de kinesiske lærere siger i morgen. Det indtryk jeg har fået af dem indtil videre har været rigtig godt faktisk. De har været meget åbne og søde, og specielt i ad. 1 klassen har lærerne også været rigtig hurtige til at sætte mig i en undervisningssituation. De har dog alle været pænt overrasket over at jeg kun er 18, hvilket jeg selvfølgelig godt kan forstå. Man går ikke lige og forventer at se en 18-årig som lærer på en skole, men det er nu ikke fordi jeg har følt mig utryg i undervisningssituationen eller i omgangen med både børn og voksne. Føler faktisk ikke at min alder betyder noget som helst. Men nok om det :D
I tilfældet af at i er interesseret i, at se hvordan min hverdag på centeret ser ud, i forhold til hvor meget undervisning jeg har og sådan, så vil jeg da lige lægge mit ugeskema ind på bloggen.

Mandag:
Ad. 1 kl. 8.00-9.45
Ad. 2 kl. 9.45-11.30
Pause
Ad. 1 kl. 2.00-3.00
Ad. 2 kl. 3.00-4.00

Tirsdag:
Ad. 1 kl. 8.00-9.45
Ad. 2 kl. 9.45-11.30

Onsdag:
Ad. 1 kl. 8.00-9.45
Ad. 2 kl. 9.45-11.30
Pause
Babyclass 1 kl.2.30-4.00

Torsdag:
Ad. 1 kl. 8.00-9.45
Ad. 2 kl. 9.45-11.30
Pause
Babyclass 1 kl.2.30-4.00

Fredag:
Ad. 1 kl. 8.00-9.45
Ad. 2 kl. 9.45-11.30

Okay sådan ser skemaet altså ud ☺ Hvis i selv er interesseret i at arbejde hernede, ville i, i tilfældet af at i skulle undervise i Kindergarten, blive præsenteret for sådan et skema. Det er ikke særlig slemt, og som i kan se skifter man meget mellem de forskellige klasser. Derudover skal i regne med at den undervisningstid i har i hver klasse er på ca. 20-30 min. Om tirsdagen og fredagen er der derudover kinesisk undervisning for dem som er interesseret. Det er den ene af vores kontaktpersoner, Sunny, som står for det, og hun er rigtig god, og derudover er hun også rar at snakke med ^^ i tilfældet af, at man har lyst til mere kinesisk undervisning, har vi faktisk fået at vide, at vi bare skal spørge, og så vil det højst sandsynligt være muligt at kunne få mere kinesisk undervisning. Personligt synes jeg at det er super fedt at kunne få lov til at lære kinesisk, for det er virkelig frustrerende når man ikke kan snakke med folk. Bare det at ta en taxa kan være problematisk, hvis du ikke har adressen på dit bestemmelsessted skrevet ned på kinesisk med kinesiske tegn, for hvis du selv prøver at fortælle dem hvor du skal hen på kinesisk, kan du meget vel risikere at de ikke forstår, hvad du mener, fordi du ikke har tonerne på bogstaverne rigtig xD jep selv sådan en lille detalje er nok til at sende dig ud i nogle lettere problematiske situationer med de kinesiske taxachauffører. Men vi kan da allerede mærke at vi alle er blevet en del bedre til at sige nogle ting på kinesisk, så fremad går det da ;)
Nu er det så tid til at gøre klar til dagen i morgen. Vil så vidt muligt lægge flere indlæg ind i morgen, og også holde mig selv i ørerne for at få skrevet indlæg på bloggen. Er lidt svært, specielt når man er et styks ung pige i fremmed kinesisk land, hvor der sker så fandens mange ting, at det er sært at rumme det hele og endnu vanskeligere at få det hele skrevet ned xD Har overvejet bare at lave små videoer, hvor jeg fortæller lidt om hvad vi laver, men nu må vi se. Kan være at i en dag inde på bloggen ser en lille fin video med mig i Kina, hvor jeg sidder og fortæller i bedste reality tv stil ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar