mandag den 24. august 2009

Shopping ^^

I dag har vi så været på en rigtig tøsetur med vores kontaktperson Becky. Dagen startede dog en smule anderledes. Jeg ved ikke om jeg tidligere i et indlæg har fået nævnt, at kineserne er rigtig dårlige til at lave planer, og så overholde disse? Vi oplevede det endnu engang i dag, da vores aftale med vores kontaktperson Ella blev aflyst en halv time inden vi faktisk skulle have mødtes. Vi skulle have været nede på politistationen for at få lavet et id-kort – man kan ikke rejse rundt i Kina uden et sådan, og man skal helst have skaffet sig et id-kort så hurtigt som muligt når man er i Kina, da kineserne helst vil have styr på, hvilke mennesker der befinder sig i landet. Men den lille detalje med, at kineserne er meget fleksible med at ændre aftaler sådan lige før en sådan, har givet en del af os en lille smule hovedpine, da det er svært at vænne sig til.
Nå men dagen blev nu alligevel meget god og spændende, idet Becky gerne ville have os med ud og have en ”happy afternoon”. Det viste sig så, at vi skulle ud at shoppe – et virkelig godt alternativ til at skulle på politistationen og have gloet sit pas igennem. Shopping er jo simpelthen noget internationalt noed, som de fleste piger godt kan li. Happy afternoon indeed. Vi mødtes med Becky ved et stort center (jeg kan desværre ikke fortælle jer hvor i Tianjin dette ligger, da vi var nødt til at ringe til Becky for at hun kunne forklare taxachaufføren, hvor det var vi skulle hen – hvis man skal til Kina og skal køre med taxa er det en rigtig god idé, at have adressen skrevet ned på kinesisk, eller have en med som taler kinesisk, for der er ikke særlig mange kinesere her i Tianjin, der taler engelsk, og hvis der er, ser det ud til at vi ikke har støt på dem), hvor vi første gang blev stillet over for et rigtig kinesisk shoppingcenter. Det kan i tilfælde minde om Magasin (med lidt god vilje og fantasi), da der i stueetagen er boder med kosmetik fra forskellige mærker. Kommer man længere op i komplekset kommer man til al tøjet. Her er der ligeledes små boder, men det minder mere om et marked af små butikker end hvad man f.eks. ser i Magasin. Derudover kan man købe alt fra tøj, sko og tasker, til diverse tingeltangel af lykkekatte og smykker – meget spændende og sjovt at kigge på. Derudover har de også små boder, hvor man kan sætte sig og få en manicure; det prøvede Kathrine og jeg f.eks. i dag sammen med Becky, hvor vi fik ordnet neglene på enhver tænkelig måde, hvorefter de gav os lak på. Det man normalt ser de kinesiske kvinder få lavet, er store dekorerede kunstige negle, hvoraf nogen kan være meget flotte. Vi valgte dog ikke at blive så ekstreme, meeen det er 100 % sikkert at vi skal prøve det igen, når det kun koster 30 yuan for en manicure uden kunstige negle, og hvem ved, når jeg kommer hjem, kan det være at jeg har super lange dekorerede negle ;)
Men for lige at vende tilbage til selve tøjet, man kan købe i disse boder, skal man forvente, at det ikke ligefrem er ligesom vestligt tøj rent stilmæssigt. Indtil videre har det tøj som vi har set været inde for boheme, romantik (mørk romantik) og rock – efter min smag noget virkelig interessant og nice tøj. Er sikker på jeg kunne købe mig fattig i unikt tøj herovre som jeg bare ville elske at have ^^ meeen når man er en fattig nyudklækket student i Kina må man alligevel spare lidt. Selv når de normale tøjpriser ligger mellem 100-200 yuan. Ikke ligefrem det dyreste tøj i verden. Derudover skal man også forvente, at man skal prutte om prisen når man køber tøj sådan et sted. Man skal i hvert fald forsøge at få prisen ned med 50 %, for at få en ”normal” kinesisk pris, og det er jo lidt sjvt at prøve at prutte om prisen på kinesisk ;)
En anden lille spændende ting, som har vist sig at være en life saver, er den europæiske butik, som har vist sig at ligge på hjørnet af der hvor vi bor. Total praktisk og virkelig handy, når man savner cornflakes og rugbrød. Her kan man virkelig få størstedelen af det mad man kommer til at savne, efter at have skulle leve af kinesisk i en længere periode. Det bliver højst sandsynlig det nye sted man tager hen hvis man har hjemve her i Kina. Der er intet som noget spaghetti eller en god sandwich til at dulme ens savn efter hjemme ^^

Ingen kommentarer:

Send en kommentar